Gik du glip af vores live webinar på World Ozone Day?
Her kan du læse om højdepunkterne fra vores diskussion med Liazzat Rabbiosi fra FN og Sotiris Papadelis, der er en del af konsortiet bag Act4Eco.
Det er almen viden at “hullet” i ozonlaget er dårligt for miljøet på Jorden, men hvad er den egentlige relation mellem klimaforandringer og ozonlaget?
UNEP’s Programofficer Liazzat Rabbiosi deltog i Act4eco’s tankevækkende webinar på World Ozone Day den 16. september 2020. Her understregede hun blandt andet hvordan den globale indsats for at gendanne ozonlaget er forbundet med klimaforandringer.
Globale beslutningers indvirkning
Ozonlaget beskytter Jorden fra solens stråling. Hvis det ikke var for dette beskyttende lag af gas i stratosfæren ville UV-B strålingen fra solen gøre liv på Jorden uholdbart. Hullet i ozonlaget er dog ikke årsagen bag global opvarmning, dog er der alligevel en sammenhæng.En vigtig forbindelse er at mange af de substanser der er med til at danne hul i ozonlaget, såsom CFC’er og HCFC’er (klorofluorokarboner og hydroklorofluorokarboner), ligeledes har en stor indvirkning på den stigende temperatur på Jordens overflade.
CO2 er i lang tid blevet anset for at være den hovedsagelige grund til global opvarmning, men nyere studier viser at mange andre gastyper også bidrager til denne opvarmning. Liazzat Rabbiosi forklarer hvordan den internationale traktat i 1987, Montreal-protokollen, har været den primære grund til at hullet i ozonlaget er blevet gendannet:
”I 1987 medunderskrev alle lande i verden – for første gang i verdenshistorien – en international traktat med fokus på et miljømæssigt problem. Montreal-protokollens fokus var ozonlagets bevaring, og denne protokol har været essentiel for reduceringen af hulle ti ozonlaget. Takket været denne globale aftale er 99 % af de substanser, der ødelægger ozonlaget blevet udfaset.”
Selvom Montreal-protokollen har været effektiv i arbejdet for at gendanne ozonlaget, har dokumentet efterfølgende haft brug for at blive tilpasset den moderne klimavirkelighed. Liazzat Rabbiosi forklarer hvordan protokollen blev tilpasset moderne tilgange til at bekæmpe klimaforandringer:
”Hovedmålet med Montreal-protokollen har været at udfase produktion og forbrug af CFC’er og HCFC’er, og erstatte disse gasser med alternativer som ikke er lige så skadelige for ozonlaget, som for eksempel HFC’er. Dog er det senere blevet påvist at HFC’er er stærke drivhusgasser. Denne indsigt har ledt til en ændring i det originale dokument af Montreal-protokollen. I 2016 blev Kigali-ændringen tilføjet. Artiklen er navngivet efter Rwandas hovedstad hvor ændringen blev besluttet. Kigali-ændringen introducerede kontrolmålinger for at reducere produktionen af HFC’er på verdensplan.”
Kigali-ændringen kan sandsynligvis have en betydelig indvirkning på menneskeskabte klimaændringer. Nogle HFC’er menes at bidrage op mod tusind gange kraftigere til klimaændringer end CO2. Derfor forventes det at HFC-udfasningen, der blev påbegyndt af Kigali-ændringen, alene vil stå for at undgå op til 0,4 grader (Celsius) af den globale temperaturstigning inden 2100.
Kigali–ændringen stimulerer desuden et yderligere skift mod alternative kølevæsker med et lavere klimaftryk, såsom kulbrinte eller ammoniak. Skiftet til nye former for kølevæsker har givet producenter og brugere mulighed for at skifte til nedkølings- og ventilationssystemer med mere effektivt energiforbrug, hvilket ikke kun er til gavn for ozonlaget, men også for klimaforandringerne på et generelt plan.
Vigtigheden af forbrugeropmærksomhed
Den individuelle forbruger kan bidrage til ozonlagets gendannelse og kampen mod klimaforandringer ved at holde styr på energieffektiviteten af sine husholdningsapparater. At skifte et gammelt airconditionsanlæg ud, eller et køleskab er eksempelvis mere energieffektivt (hvilket er bedre for klimaet), og kan potentielt også være med til at stoppe udledningen af gasser der skader ozonlaget, såsom CFC.
Som Liazzat Rabbiosi forklarer, kan forbrugeres opmærksomhed på disse problemstillinger være til gavn for bevaringen af ozonlaget, samtidig med at det kan bekæmpe klimaforandringerne.
”Et af de vigtigste politiske indgreb som regeringerne gør ved at implementere Montreal-protokollen og Paris-aftalen, er at lave begivenheder såsom World Ozone Day, der sætter fokus på forbrugeres klimabevidsthed. Der er et fokus på at sprede viden til borgere om hvordan de kan ændre deres adfærd på en gavnfuld måde. Det er en af de vigtigste faktorer for fremtiden, fordi forståelse leder til motivation for adfærdsændring”.
At være opmærksom på din indflydelse på klimaet kan hjælpe med at bevare ozonlaget. At tage ozonlagsbevaring i betragtning i din hverdag kan have en gavnlig effekt på klimaets sundhed.
Med andre ord: der er en forbindelse mellem ozonlaget og klimaforandringer i måden vi tænker på vores indflydelse på planeten.
Du og dine nærmeste kan hjælpe med at gøre en forskel for ozonlaget der beskytter os, og dermed sikre fremtiden for vores miljø. Tjek vores actions ud om husholdningsapperater eller se mere om ozonlaget inde på https://ozone.unep.org/.